DiSC
DiSC Personprofil
DiSC analysen giver velunderbyggede beskrivelser af menneskers adfærd. DiSC analysen forklarer menneskers adfærd og viser således, motiv- og motivationsbaggrunde for vores adfærd i forskellige situationer. DiSC gør jer bedre til at forstå jer selv og her af også andre, og øger jeres forudsætninger for at fungere godt sammen med dem. Indsigterne er værdifulde i alle daglige situationer, i særdeleshed i arbejdsmæssige sammenhænge.
DiSC modellen blev første gang beskrevet af William Moulton Marston, som var interesseret i normale menneskers følelser og adfærd i deres samspil med verden omkring dem. Modellen beskriver fire forskellige menneskelige adfærdsstile:
• Dominans (D)
• Social indflydelse (i)
• Stabilitet (S)
• Competence (C)
Mennesker udtrykker disse adfærdsstile i forskellig grad. Kombinationerne udgør 15 typiske adfærdsmønstre – de klassiske personprofiler.
Kort om de 4 stile
• Dominans – D:
Mennesker med meget D-tendens ser udfordringer, der skal overkommes. De vil prøve at ændre, overvinde eller kontrollere ting og har fokus på at skabe omgivelser, der kan give de ønskede resultater.
• Indflydelse – i:
Mennesker med meget i-tendens prøver at øve indflydelse på andre, fordi de er overbeviste om, at de kan. De fokuserer på at opnå resultater ved at overtale og inddrage andre mennesker i et samarbejde.
• Stabilitet – S:
Mennesker med meget S-tendens ønsker ikke at ændre tingene for meget. De mener, at det hele er godt nok og bør forblive sådan. Fokus er på at udføre opgaver, der kan løses i samarbejde med andre.
• Competence – C:
Mennesker med meget C-tendens prøver at analysere omhyggeligt og derefter arbejde på at nå høje standarder eller følge gældende regler for at nå deres mål. Deres fokus er på at forbedre kvaliteten af allerede kendte produkter eller metoder.
DiSC TEAM Dimensionsmodellen
Team Dimensionsmodellen klarlægger personers foretrukne indfaldsvinkler til at arbejde i team. Modellen er sociologisk og tager udgangspunkt i, at vi tænker enten konceptuelt eller normativt og efterfølgende handler enten spontant eller metodisk. Modellen beskriver desuden de roller, der skal være besat for at sikre en løbende innovationsproces. Således gøre den jer bedre til at opnå succes med de team, som I arbejder med og i. Rollerne beskrevet i Team Dimensionsmodellen er:
• Opfinderen
• Udvikleren
• Tilrettelæggeren
• Fuldføreren
• Koordinatoren
DiSC Lederskabsprofil
Profilen anvendes til at beskrive personers lederskab og/eller situations lederskabsbehov. LederskabsProfilen har sin egen model der IKKE bygger på DiSC-modellen. Udgangspunktet er, at lederskab både afhænger af de, der leder og de som følger, samt at forskellige situationer kan kræve forskellige typer lederskab. Profilen beskriver fire fokusområder og viser i en fokusgraf ledernes væsentligste egenskaber på områderne Karakter, Interaktion, Analyse og Resultat. Lederskabshjulet bygger på de fire fokusområder, og illustrerer de 12 lederskabsdimensioner. For hver dimension beskrives årsagerne til, at andre følger lederen, og hvem der typisk følger, hvornår personen skal lede, og hvilke risici der ligger i dimensionen.
DiSC FeedbackProfil
Gennem op til 6 personers feedback opnås indsigter i hvordan andre opfatter fokuspersonens (den som modtager feedback) adfærd, samt inspiration til hvordan denne adfærd kan tilpasses hensigtsmæssigt.
DiSC FeedbackProfilerne består af en Spørgeskema Profil, som gives til hver person der skal give feedback, og en 360º Overblik Profil som samler alle input fra de adspurgte deltagere.
FeedbackProfilen sammenfatter andres opfattelse og egen beskrivelse af DiSC-adfærd.
• Vores arbejde med DiSC udføres af Bjarne Platz – www.teamplatz.dk
Together Everyone Achieves More