GPP-I er udviklet til anvendelse i forbindelse med uddannelses- og erhvervssituationer. Den har været anvendt til rådgivning, ansættelsessituationer, i forbindelse med forfremmelse, faglig udvikling o.l., hvor der er tale om veldefinerede situationer og opgaver, og det er da også ved anvendelse i disse uddannelses- og erhvervsrettede situationer, at prøven viser sine stærkeste sider.

GPP-I kan i særdeleshed anvendes som udgangspunkt for samtaler eller interview. Den er relevant, kort og personlig uden at være for nærgående.

Sigtet med GPP-I har ikke været at afdække ubevidst materiale eller foretage diagnosticering, og prøven bør ikke anvendes alene eller som hovedtest ved diagnosticering eller vurdering af psykodynamiske processer.
Psykodynamik referer til, at personligheden indeholder psykiske kræfter, drifter og moraler, det bevidste og det ubevidste, hvis dynamiske vekselvirkninger har afgørende indflydelse på personlighedens dannelse. 
”Fakability”
GPP-I har ikke et mål for usande besvarelser. Som helhed er der en tendens til at personerne fremstiller sig selv i et positivt lys. Men GPP-I er i kraft af forced-choice modellen opbygget således at det er muligt at skelne mellem personer, selv om de pågældende udtaler sig positivt om sig selv.

En persons motivation for at gøre et godt indtryk i en personlighedsprøve kan variere med testsituationen. I behandlings- eller rådgivningssituationer vil man måske svare mere åbent og ærligt end i udvælgelses- eller ansættelsessituationer. Undersøgelser har vist at tendenser i denne retning findes, men at der er tale om en relativt beskeden forvrængning af resultaterne. En person vil måske øge antallet af positive udtalelser om sig selv med to i situationer, hvor personen er meget motiveret for at gøre et godt indtryk.

• Reliabilitet
Reliabilitet handler om et måls pålidelighed. Måler de udsagn, som er knyttet til ét og samme træk, virkelig det samme fænomen? Er resultaterne pålidelige over tid, så man får samme resultat ved undersøgelser på forskellige tidspunkter?

Der foreligger flere undersøgelser over reliabiliteten af de forskellige træk, som måles med GPP-I (split-half og alpha metoder) og over pålidelighed over tid. Reliabilitetsniveauet har været så tilfredsstillende at det er rimeligt at bruge prøven til individuel vurdering af personer.

• Validitet
Validiteten handler om, hvorvidt et mål reelt måler, hvad det angiver at måle. Der foreligger mange amerikanske undersøgelser over validiteten af GPP-I. Hvad gælder evneprøver kan man se en svag korrelation med Original Thinking, men de øvrige personlighedstræk i GPP-I er uafhængige af de kognitive prøveresultater. I en række undersøgelser har man sammenholdt resultater fra GPP-I med resultater fra andre personlighedsprøver (f.eks. mål for værdier, behov, temperament, interesser). Disse undersøgelser underbygger validiteten af GPP-I. I andre undersøgelser har man sammenlignet resultater fra GPP-I med de resultater, man på anden måde er nået frem til i udvælgelses- og ansættelsessituationer. De andre metoder, der har været tale om, har været vurderingsforløb af flere dages varighed og omfattende testbatterier. Man fandt eksempelvis at GPP-I alene stort set kunne give lige så god forudsigelse af, hvilke fredskorpsaspiranter, der ville blive anset for egnede, som et testbatteri på en times varighed eller en 5-dages internatvurdering.

• Vores arbejde med GPP-I varetages af psykolog Lars Nørgaard Hansen – www.psykologen.dk

Generel gennemgang af personlighedstrækkene i GPP-I
• A. Selvsikkerhed/evne til at øve indflydelse
Høje scores ses sædvanligvis hos personer, som er sprogligt overlegne, som spiller en aktiv rolle i gruppesammenhænge, som tager selvstændige beslutninger og udviser selvsikkerhed i forhold til andre.
Lave scores ses sædvanligvis hos personer, som forholder sig passivt i grupper, som hellere lytter end taler, som mangler selvtillid, som lader andre tage føringen, og som er meget afhængige af andres råd.

• B. Ansvarlighed
Høje scores ses sædvanligvis hos personer, som er i stand til at fuldføre en opgave, de er pålagt, som viser udholdenhed, og som er vedholdende og pålidelige.
Lave scores optræder sædvanligvis hos personer, som ikke er i stand til at gennemføre en opgave, som ikke interesserer dem, og som er lunefulde eller uansvarlige.

• C. Emotionel stabilitet – følelsesmæssig ligevægt
Høje scores ses som regel hos personer, som er følelsesmæssigt stabile, og som er relativt fri for bekymring, angst eller anspændthed.
Lave scores er sædvanligvis forbundet med overdreven ængstelse, overfølsomhed, nervøsitet og lav frustrationstærskel. En meget lav score genspejler sædvanligvis en dårlig følelsesmæss¬ig tilpasning.

• D. Selskabelighed – udadvendthed /social aktivitet
Høje scores er sædvanligvis karakteristisk for personer, som kan lide at være sammen med andre, at arbejde sammen med andre, og som er selskabeligt og socialt anlagte.
Lave scores genspejler sædvanligvis manglende lyst til socialt samvær, en generel social tilbageholdenhed og   i ekstreme tilfælde   en egentlig undvigen sociale relationer til andre.

• E. Forsigtighed – påpasselighed
Høje scores ses som regel hos meget forsigtige personer, som tænker sig godt om, før de træffer beslutninger, og som ikke bryder sig om at tage chancer eller løbe risici.
Lave scores ses sædvanligvis hos personer, som er impulsive, som handler uden at tænke sig om, som tager overilede beslutninger, som kan lide at tage chancer eller løbe risici, og som søger spænding i tilværelsen.

• F. Kreativ tænkning – problemløsning
Høje scores ses hos personer, som sædvanligvis godt kan lide at arbejde med vanskelige problemer. De er nysgerrige og kan lide diskussioner og spørgsmål, som sætter tanker i gang. De kan lide at gruble over nye ideer.
Lave scores ses sædvanligvis hos personer, som ikke bryder sig om svære eller komplicerede problemer, ikke er særligt interesserede i at tilegne sig viden og ikke fænges af tankevækkende spørgsmål og diskussioner.

• G. Personlige relationer – optagethed af at etablere gode relationer til andre
Høje scores ses sædvanligvis hos personer, som stoler på andre, som er tolerante, tålmodige og udviser forståelse for andre.
Lave scores genspejler sædvanligvis mangel på tillid til andre, en tendens til at være kritisk over for andre og til at blive irriteret over andres handlinger.

• H. Energi
Høje scores ses sædvanligvis hos personer, som er energiske, som kan lide at arbejde hurtigt og effektivt, og som yder præstationer over middel.
Lave scores ses sædvanligvis hos personer med lav vitalitet eller lavt energiniveau, som arbejder langsomt, som hurtigt trættes, og som præsterer under middel.